Undervisning i kunst
Når vi underviser i kunst, arbejder vi med at udvikle elevernes billedsprog. Eleverne lærer at observere og iagttage voksne kunstneres arbejde, ligesom vi også arbejder med elevernes evne til fordybelse, at give udtryk for deres følelser gennem billeder og at være grundige.
Efter 8. klasse går vores elever til prøve i billedkunst.
Undervisning i musik
I vores musikundervisning lærer vores elever både at spille på forskellige instrumenter og at synge. Eleverne får kendskab til mange forskellige genrer og musik fra andre verdensdele. De får kendskab til, hvordan man kan udtrykke både følelser og stemninger ved hjælp af musikken.
Vi inddrager ikke kun sang og spil, men også drama og leg i vores musikundervisning. På den måde lærer eleverne også at udtrykke sig kropsligt.
Vi har elever fra Lyngby, Rudersdal, Gentofte og mange flere byer.