Værksteder
Aktiviteterne i SFOen er tilrettelagt ud fra børnenes egne idéer og ønsker - det er jo deres fritid de bruger sammen med os. Derfor skal der også være aktiviteter for alle børn f.eks. madlavning, bagning, boldspil, brætspil, syning, gymnastik, tegning, maling, oplæsning, udklædning, filtning, træarbejde og perlepladelægning og meget mere. Det er faktisk kun børnenes fantasi, der sætter grænser. Sidste år var der flere børn, der viste interesse for biodiversitet og insekter. Derfor udarbejdede vi sammen de fineste insektbo, som hele skolen kunne have glæde af.
Vi råder også over et stort udendørs område med gynge, klatrestativ, sandkasse med legehus, basketball- og fodboldbur og et udendørs bordtennisbord. Og vi har rigelig plads til at køre på skolens mooncars.